Vejledning vedrørende anmeldelse af fødsler og navngivning
Den af jordemoderen udleverede fødselsanmeldelse udfyldes og sendes, inden 2 dage, til kordegnen eller sognepræsten i moderens bopælssogn. Husk at udfylde den sidste rubrik: Anerkendt trossamfund. Her anføres navn og adresse på præsten i den menighed, familien tilhører. Endvidere vedlægges de på blanketten nævnte attester. Det er kordegnens, hhv. sognepræstens, pligt at sende meddelelse om fødslen til den i anmeldelsen nævnte baptistpræst og at vedlægge de af forældrene fremsendte attester.
Inden barnet bliver 6 måneder, skal forældrene - eller den, der har forældremyndigheden - sørge for, at barnet får et fornavn og et efternavn. Barnet kan også få et mellemnavn.
Har man bestemt barnets navn umiddelbart efter fødslen, er det lettest at meddele dette ved at skrive bag på den af jordemoderen udleverede blanket.
Bor man inden for en baptistmenigheds anerkendte område, for Købnerkirkens vedkommende den del af København, der ligger på Amager, sker navngivningen til kordegnen eller sognepræsten i det sogn, hvor barnet har bopæl.