Min livshistorie - fortalt af Johannes Brixen
Historien begynder for snart 80 år siden …
Jeg blev født i 1926 i Århus som nr. 2 i en børneflok på 5: Eliza (1925), Johannes (1926), Andreas (1928), Thora (1931) og Ingrid (1932). Desværre døde Andreas 8 mdr. gammel af mellemørebetændelse. Mine forældre fik i den anledning besøg af bedstefar og bedstemor. Mor har fortalt, at inden bedstemor trådte ind ad døren, udbrød hun: ”Nu fik I ham vel døbt, inden han døde?”. Svaret var nej, for mor og far var nogle år før selv blevet overbevist om, at barnedåben ikke var omtalt i Bibelen og havde derfor ladet sig døbe som voksne i Missionsforbundet.
Jeg vil være arkitekt som min far
I Århus havde far i årene 1925-1936 en omfattende arkitektvirksomhed ved siden af sin ansættelse. Han var arkitekt ved en halv snes beboelsesbygninger, flere villaer, Testrup Højskole for Dansk Sygeplejeråd, Missionsforbundets mødesal ”Saron” m.fl.
I 1936 flyttede familien til Odense, idet far af sine chefer professor Kay Fisker og C.F. Møller var blevet opfordret til at lede opførelsen af Radiumstationen, tillige med en ny funktionærbygning, kapel m.m. Det var her, min interesse for arkitektfaget blev vakt. Jeg fik nemlig lov til at færdes rundt på den store byggeplads sammen med far, og her fik jeg et meget kvalificeret indblik i, hvordan et byggearbejde skal projekteres, tilrettelægges og udføres korrekt.
Fra 1937 drev far selvstændig arkitektvirksomhed i Odense. Han afsluttede de sidste år af sin aktive tilværelse som arkitekt på Byplanafdelingen på ”Slottet” fra 1962, til han fyldte 70 år i 1967.
Det Danske Missionsforbund i Århus
Både mor og far er vokset op på landet. Morfar var smed og havde et husmandssted i Sdr. Bjert ved Kolding, farfar var gårdejer i Stouby i Vejle amt. Mor var enebarn, og far havde 7 søskende.
Far lærte mor at kende i 1917, hvor mor var oldfrue på Hotel Skandinavien i Århus. Her fik de kontakt med Missionsforbundet, idet 1. tjener på hotellet var gift med en datter af Richardt Petersen, som var formand for Missionsforbundet, og nogle af deres bedste venner. De blev døbt og tilsluttede sig Missionsforbundet, hvor far nogle år senere blev formand.
Da de kom til Odense i 1936, fandt mor og far ikke en tilsvarende menighed her og søgte derfor optagelse i Odense Baptistmenighed. Her var far senere medlem af menighedsrådet gennem en årrække.
Min ungdomstid i Odense
Jeg havde en dejlig ungdomstid i Odense med gode kammerater, cykelture og spejderlejre. På en af disse lejre blev jeg klar over, at tiden var kommet til, at jeg skulle lade mig døbe, og det skete så i 1941 ved vores norske præst Alf Engebretsen. I min ungdom - og naturligvis også senere - blev et bibelord meget levende og betydningsfuldt for mig. Det står i Salme 37,5: ”Vælt din vej på Herren, stol på Ham, så griber Han ind”.
Efter Realeksamen i 1943 var det planen, at jeg skulle tage studentereksamen, idet denne sammen med 8 måneders læretid som tømrer eller murer gav adgang til Kunstakademiet i København. Men desværre var det ikke muligt at opdrive en læreplads. Jeg tog derfor en budplads hos beslagfirmaet Carl F. Petersen for herigennem at komme i kontakt med en tømrermester, når jeg på den trehjulede budcykel kørte ud med de tunge pakker med beslag, søm og skruer. Men jeg havde desværre ikke heldet med mig. Så begyndte jeg på Studenterkursus og blev student i 1945. Men det år var der stadig adgangsbegrænsning til arkitektstudiet. Der kunne kun optages 30 elever, og der var 600 ansøgere. Men i efteråret 1945 fandt jeg frem til en læreplads hos en dygtig tømrermester, der ville have mig i 8 mdr., og i efteråret 1946 lykkedes det mig så at komme ind på Kunstakademiet.
Købnerkirkens Baptistmenighed
Den 1. oktober 1947 blev jeg medlem af Købnerkirkens Baptistmenighed, og her havde jeg en vidunderlig tid. Jeg oplevede Baptisternes Verdenskongres i K.B. Hallen, der var fyldt til bristepunktet, men det bedste af det alt sammen var, at jeg fandt min elskede Annelise gennem vores tjeneste i sangkoret. Hun er født i 1923 i København som datter af Magnus og Elma Jensen. Magnus var skibstømrer, og Elma passede deres 6 børn i Ålandsgade 1, hvor Annelise var den yngste. Det var en pragtfuld familie at lære at kende.
Søndagsskolen har altid haft stor betydning
Annelises mor, Elma, blev moderløs, da hun var 10 år, men en alvorlig kristen kvinde, Karen Larsen, i samme opgang sørgede for, at hun kom med i søndagsskolen i Fischersgade, der samlede 200 børn hver søndag. Den blev senere overført til Salemskapellet, hvor Annelises mor blev døbt som voksen. Vi kan takke Karen Larsen for, at Elma Jensen fandt vej til Baptisterne gennem søndagsskolen.
Følg vore børn i søndagsskole og bo gratis
Det råd fulgte jeg, da Hein og Yrsa Jensen flyttede fra Amager til Vanløse og havde et værelse ledigt. De havde to små børn, Karin og Gregers, som ellers ikke ville være kommet i søndagsskole, da denne var placeret før gudstjenesten.
Vi har begge været meget glade for at være lærere i søndagsskolen. Jeg selv var forstander i et par år. Annelise er således kommet i Købnerkirken allerede fra hun var 2 år, dvs. dengang var det Salemskapellet, hvor hun også blev spejder og kom i ungdomsforeningen og i sangkoret og som 15-årig blev hun døbt og tilsluttet menigheden.
Gud hører bøn
Vi blev gift i 1951 og fik tildelt en dejlig 2½ vær. lejlighed på Skotlandsplads 3, hvorfra vi kunne se over til Købnerkirken. Men vi havde ikke mange penge at råde over, og da slet ikke til indskud og 2 mdrs. husleje forud, som beløb sig til 1.300 kr. Men vi bad begge til Gud, om Han ville vise os en vej ud af dette - og det skete.
Kort tid efter dumpede to breve ind ad brevsprækken til mig. Det ene var tildeling af et ansøgt legat fra Egmont H. Petersens fond på 300 kr., og det andet var et uansøgt legat fra Københavns Almindelige Boligselskabs Jubilæumslegat på 1.000 kr. - tilsammen lige det beløb vi skulle bruge. Og vi var lykkelige og taknemmelige - og sendte mangen en tak opad. Jo, Gud hører bøn.
Tiden efter brylluppet i 1951
Uddannelsen på Akademiet tog lidt flere år end beregnet, for det var nødvendigt at tjene penge til studierne og opholdet. I februar 1952 fik jeg tilbud om ansættelse på Statens Byggeforskningsinstitut, en ansættelse som skulle strække sig over de næste godt 40 år. Efter aftjening af min værnepligt ved Lægekorpsets Sjællandske Depot i Jægersborg fik jeg afgang fra Kunstakademiet i 1955.
I 1954 fik vi en pragtfuld datter, Lene, som er medlem af Korskirkens menighed i Herlev. Hun er gift med lydkonsulent Eddy Bøgh Brixen, og de har 2 dejlige børn, Katrine (26) år, og Andreas (20) år. Katrine læser Retorik på Københavns Universitet, og Andreas er i gang med en engelsksproget uddannelse som Multimediedesigner i København.
Vi flytter til Hørsholm i 1967
I 1967 flyttede min arbejdsplads til Hørsholm, så vi var nødt til at rykke teltpælene op. Men Lene insisterede på stadig at komme i Købnerkirken på Amager, hvor hun havde sine venner blandt spejderne og i ungdomsforeningen - og det var vi naturligvis glade for. Så om søndagen fortsatte vi alle tre med at tage turen med bil til Købnerkirken, selvom vejen er lang - omkring 35 km - og det gør vi stadig.
Annelise er uddannet som fotograf, og det kom hende til gode, da vi flyttede til Hørsholm. Her fik hun ansættelse som røntgenfotograf på Hørsholm Sygehus i 1967 og havde her en pragtfuld arbejdsplads med gode kolleger de følgende 25 år.
I 1973 blev jeg leder af publikationsafdelingen på Statens Byggeforskningsinstitut, og i 1991 blev jeg udnævnt til informationschef for hele instituttet.
De nordiske korstævner 1957 - 1975
Hvert 3. år fra 1957 til 1975 mødtes Købnerkirkens kor med Tabernaklets kor i Oslo og Kungsholmskirkens kor i Stockholm på skift i de 3 hovedstæder - til åndelig og musikalsk opbyggelse af sig selv og menigheden.
Jeg glemmer aldrig påsken i 1960, hvor 100 sangere 1. påskedag kl. 10 kom ind i Købnerkirken syngende: "Herren Krist opstod i dag, Halleluja". Der var ikke et øje tørt. Kirken var fyldt til bristepunktet. Annelise og jeg glemmer aldrig tiden i sangkoret. Annelise nåede at fejre 60 års jubilæum, jeg måtte nøjes med de 50. Forhåbentlig vender koret en dag tilbage.
Jubilæumsskriftet: ”Baptister på Amager”
I anledning af menighedens 100 års jubilæum den 10. marts 1991 vedtog forhandlingsmødet i 1986 at nedsætte et udvalg, der skulle udarbejde et jubilæumsskrift. Det udkom i september 1990 og blev på 228 sider. Som redaktør har jeg koordineret udvalgets arbejde og selv udarbejdet flere af kapitlerne samt udvalgt illustrationer og tegnet de mange collager. Vil man vide mere om livet i Salemskapellet og Købnerkirken, er jubilæumsskriftet med sine mange illustrationer en uovertruffen kilde. Forhåbentlig vil det kunne tjene til inspiration og vejledning for den opvoksende slægt.
Hvad laver en arkitekt som pensionist?
Slægtsforskning er svaret - for det har altid haft min store interesse, men det var først, da jeg slap fri for det daglige arbejdspres på Byggeforskningsinstituttet i 1993, at jeg fik tid til at fordybe mig i de gamle kirkebøger og folketællinger mv. på arkiverne.
Jeg deltog i flere kurser i slægtsforskning, fik anskaffet min første computer og farveprinter og gik så i gang. Det er efterhånden blevet til 15 slægtsbøger, hvoraf halvdelen er til familiemedlemmer. Bøgerne er rigt illustrerede og er meget spændende læsning. Arbejdet har fyldt Annelises og min pensionisttilværelse, og det har givet os nogle dejlige ferieoplevelser undervejs, når vi besøgte familien og de forskellige steder både i Danmark og i Sverige, hvor flere af anerne levede for over 400 år siden.
Nu laver jeg nok ikke flere bøger - alderen begynder at trykke lidt, og hukommelsen kan svigte engang imellem - men jeg har stadig et uopklaret spørgsmål tilbage:” Hvor stammer navnet Brixen fra?”
Vi har besøgt de to byer med navnet Brixen: Brixen (Bressanone) i Norditalien og Brixen im Thale i Østrig, og vi ved, at vore aner er indvandret sydfra. Men måske finder vi løsningen en dag. Jeg tror det. Jeppe Aakjær udtrykte det således: ”Din egen dag er kort, men slægtens lang…”
Det er nemlig vigtigt at kende sine rødder - også de baptistiske.
Johannes Brixen
Maj 2006