Hold kursen
Fra "Nyt fra Købnerkirken" februar 2007
Skrevet af Grete Osbæck
Jeg er en sejler på livets hav,
på tidens skiftende bølge.
Den Herre Jesus mig kursen gav,
og denne kurs vil jeg følge.
Disse linier i en gammel sang kom til at betyde meget for mig engang og gør det stadig. For nogle år siden var min mand og jeg på sommerferie. Som sædvanlig var vi sejlende i vores båd. Vi sejlede nord om Sjælland, og vores mål var nu at sejle til Holbæk Havn, hvor vi skulle hente vores barnebarn, som skulle med på resten af turen. Vi havde været på sejlferie i mange år, så vi følte os som erfarne sejlere. Vi lagde kursen efter søkortet og ville så bare holde øje med kompasset og nyde turen i det fine vejr.
Vi sejlede ind i Isefjorden og fulgte bare kursen. Da vi havde sejlet et stykke tid, så vi, at der var mange både, der sejlede samme vej, så vi blev enige om, at vi nu ville sejle efter dem, så var vi ikke tvunget til at holde øje med kompasset og dermed vores kurs. Vi mente, at de skulle samme vej, som vi skulle.
Men efter nogen tid begyndte vi at undre os over, at vi ikke kunne se de sømærker, som vi skulle kunne få øje på efter den tid, vi efterhånden havde sejlet. Vi begyndte at ane, at noget var galt. De både, som sejlede foran os, havde alle samme mål, men det var ikke det samme mål, som vi havde. Vi var helt ude af kurs! De skulle ind til Lammefjorden for at spise frokost, mens vi skulle en anden vej. Vi havde tabt målet af syne, men også tabt den rette kurs. Vi havde slet ikke lagt mærke til, at de andre både havde ændret retning. Vi måtte sejle tilbage til Isefjorden. En meget vanskelig rute med mange sten og sandbanker. Vi troede ikke, at dette ville kunne ske for os, og vi var noget rystede, da vi endelig nåede tilbage og kom ind på den rette kurs.
Denne hændelse minder mig om, hvor let det er at komme ud af kurs, når det gælder vores åndelige liv og vores løfte til Gud. Det kan være meget lettere at følge mængden end at holde den rette kurs. Vi opdager måske ikke i begyndelsen, at vi er kommet ud af kurs, bort fra vores mål som kristne. Men selv om vi kommer væk fra Gud, står Han der med åbne arme og hjælper os over den stenede vej tilbage til det mål, vi havde sat os, nemlig at følge Ham under alle forhold.
Vi kan være kede af det og flove over at have svigtet, men vi ved, at Hans Nåde er nok. Han har aldrig svigtet os og vil aldrig gøre det. Han elsker os, som vi er, og hvordan skulle vi kunne leve uden Hans kærlighed?