Påske - Et liv efter døden!

Fra "Nyt fra Købnerkirken" april 2009

_{Skrevet af Jan Kornholt}

Den amerikanske filminstruktør Woody Allen sagde engang: "Jeg ved ikke, om der er et liv efter døden, men herfra ser det ikke for lovende ud!" Vi står midt i det skrøbelige liv med en alt andet end lovende udsigt til, at en dag så dør vi. Døden synes at være det mest sikre i livet. Når vores kære dør, så er de bare væk, og når vi selv dør, så er det dybt godnat og alting slut! Døden er deprimerende og så hård ved os, at livet ligefrem kan miste sin mening!

Livet har en sponsor

At leve med udsigt til døden er et af livets grundvilkår. Men det behøver ikke ødelægge glæden ved livet. Lyt til kristendommens budskab om hvad livet er, og hør om en mening så stærk, at døden mister sin ødelæggende kraft! Livet har sin årsag, der er en skaber, som fra skabelsens morgen har haft en mening med livet. Livet har en sponsor, som har sat alt ind på, at det skal lykkes. Påske er Guds afgørende indgriben i menneskelivet. Påskens begivenheder lover, at livet er stærkere end døden, og at kærligheden besejrer ondskaben.

Jesus har X-factor

I Påsken fejrer kirken afslutningen af Jesu liv. Det begynder så godt med den festlige Palmesøndag, hvor menneskemængden hylder Jesus som deres kommende politiske leder. Bag begejstringen gemmer sig desværre nogle forventninger, som Jesus ikke vil indfri. Hans Rige er ikke af denne verden. Jesus taler om Guds Rige, og det er hvor som helst og når som helst, Guds vilje sker. Jesus har X-factor, han er utrolig populær blandt folket, men ikke hos landets førende præster og ledere. De er bange for Jesus, for hans popularitet truer deres position som magthavere. De finder også Jesu budskab forargeligt, ja de anklager Jesus for blasfemi. De mener ikke, noget menneske har ret til at udtale sig og handle på Guds vegne. Både den begejstrede befolkning og de bekymrede ledere mener, at Jesus har en kolossal betydning. Men kun de færreste har valgt at tro, han er Guds Søn.

Den store nedtur

De første par dage efter Palmesøndag sker der ting og sager i Jerusalem. Jesus går amok på tempelpladsen, hvor han ødelægger de handlendes boder. I sine taler skærper Jesus tonen overfor de religiøse ledere og kalder dem hyklere! Jesu popularitet i befolkningen styrtdykker, og hans problemer med præsterne vokser. Skærtorsdag om aftenen bliver Jesus taget til fange og anklaget for gudsbespottelse. Godt hjulpet af en af Jesu nærmeste medarbejdere, Judas, kan Jesu modstandere nu fremlægge beviser for anklagen. I de forhør, som føres gennem natten og tidligt om morgenen, bekræfter Jesus anklagernes påstand, ja han er Kristus, Guds søn! Langfredag tidligt om morgenen bliver Jesus kendt skyldig i bespottelse af Gud. Straffen er henrettelse ved korsfæstelse. Allerede få timer efter domsafsigelsen bliver Jesus dræbt! Således ender Jesu liv som en tilsyneladende fiasko: Kun 33 år gammel, dømt og dræbt som forbryder uden at have udrettet noget særligt! Sådan ville historien om Jesus være sluttet, hvis dommen var sand: At han blot var et menneske, der led af uacceptabel storhedsvanvid.

Et liv efter døden

Men beretningen om Jesus fortsætter Påskemorgen. Da de første af Jesu venner vil besøge hans gravsted, opdager de, at liget er væk. De får at vide, Jesus er opstået for at møde dem igen! Det afgørende for menneskers liv dengang som nu er, om vi regner med, at Jesus taler sandt - om han er Guds søn! Taler han sandt, da er livet evigt - uudryddeligt stærkt, og kærligheden den største magt i verden. Kernen i den første påskes begivenheder er historiske kendsgerninger, men deres betydning afhænger af, hvad du tror: Er Jesus Guds søn? Det kristne budskab påstår, at Jesus er Guds søn, og at Gud gjorde den korsfæstede Jesus levende for at gøre livet evigt for den, som tror! Tror du det?

Kærlig hilsen
Jan Kornholt