Verdens længste prædiken
Fra "Nyt fra Købnerkirken" oktober 2009
Skrevet af Jan KornholtDen længst kendte prædiken blev holdt af en baptistpræst i USA og varede ikke mindre end 120 timer fra 26/6 til 1/7 1983.
Når man læser Guiness Rekordbog, må man ryste på hovedet med oprigtig forbavselse. En prædiken på 120 timer! Når jeg sammenligner med mine prædikener, så skulle denne præst have et manuskript på 2000 sider A4. Hvad mon verdens længste prædiken handlede om? Min egen erfaring siger, at det højst behøver at tage 2-3 minutter at få fortalt selve budskabet i en prædiken, så på 120 timer må der have været en masse fyldstof.
Jeg prøver at gætte på, hvad verdens længste prædiken handlede om. Jeg tror, den handlede om dommedag, eller som Bibelen så malende beskriver det "ødelæggelsens vederstyggelighed". Det tror jeg, fordi det har været det foretrukne fyldstof i kirkens forkyndelse gennem tiderne. At "male fanden på væggen" har altid været godt stof. Det virker. Forskrækkede og bange mennesker er lette at påvirke, og kirken har altid været interesseret i at påvirke mennesker, så de omvender og indordner sig efter kirkens anvisninger!
Det er let at få flere timer til at gå med at beskrive det onde. Vi kender det jo fra vores eget liv, og når man så kan supplere med et fremtidsgys fra de bibelske dommedagsvisioner, så er emnet næsten uudtømmeligt. Med vanlig sans for det passende har kirken gennem århundreder valgt at bruge dommedagsberetninger som prædikentekster i november. Tekstrækken har doms-forkyndelse som det foretrukne tema i op til 3 søndage i november. Vi befinder os jo i slutningen af kirkeåret og nærmer os den mørke tid på året, så hvad er mere passende end at høre om dommedag og "de sidste tider?"
Indrømmet, efteråret – og især november - er en rigtig kedelig tid på året. Det bliver vådt og koldt og mørkt. Solen skinner mindre og mindre. Alt i naturen dør og pakker sammen. Og så er det vel passende, at vi i kirken holder lange prædikener om dommedag? Både ja og især NEJ! For det skal jo handle om Guds dom, om Guds måde at være på, og den passer kun dårligt sammen med kolde og mørke dage. For hvad siger det kristne budskab om, hvordan alting ender? "Ulydige og tåbelige menneske, du er fyret! Gå ad helvede til!" Nej tværtimod: "På trods af dine nedture og fiaskoer, du er frelst!" Guds dom handler om lys i mørke.
Vi ser ofte livet fra bunden af en grøft. Nogle gange står vi i forskellige grøfter og har svært ved at se hinanden og svært ved at råbe hinanden op. I én grøft sidder vi og skælver i angst for den kommende dom: "Er jeg nu god nok? I en anden grøft sidder vi og bortforklarer dommens realitet: "Dommedag er overtro! Jeg er, hvad samfund og opdragelse har gjort mig til, og en kærlig Gud vil da aldrig drage mig personligt til ansvar!"
Men grøfter har kun ét formål, nemlig at afgrænse den vej du går på. Livet skal ikke leves i grøften, men på vejen. Vi er alle undervejs året rundt livet igennem. Og dét er Gud interesseret i, ikke om vi går i højre eller venstre side, men om vi er på vej. Det er Guds søn, Jesus, der gør vejen farbar med sit budskab om, at Guds dom ikke er en uoverstigelig hindring men et lys forude. Gud vil dig det allerbedste og derfor hjælpe dig til et rigtig godt liv: - et liv, hvor du tør tage ansvar uden at være bange for følgerne og et liv, hvor du, befriet fra skyld, tør elske og vise glæde. Det er et liv, hvor mening, sammenhæng og kærlighed bliver det overordnede, og hvor livets lunefulde omskiftelighed mellem sundhed, sygdom, sommer og vinter bliver det underordnede.
Selv en regnvejrsdag i november er det muligt at vælge lyset, fordi Guds dom ender med tilgivelse og nyt liv! Solen skinner mindre og mindre lige nu, men Gud skaber forår i dit liv også i dag. Stol trygt på det!
Måske skal jeg forsøge at slå rekorden og holde verdens længste prædiken? I så fald skal det være én lang opremsning af de vidunderlige ting, Gud har gjort. Og afslutningen, inden jeg falder om af udmattelse, skal lyde sådan: "… og når jeg ikke kan mere, så sætter jeg mig ned og glæder mig over, at Gud kan. Og Gud har lovet, at alting ender godt. Amen."
Kærlig hilsen
Jan Kornholt