Helligånden er Guds hænder
Fra "Nyt fra Købnerkirken" juni 2010
Skrevet af Jan KornholtEr du kristen? "Ja!" Hvad tror du på? "Øh… Gud og Jesus og så’en ...!"
Så langt, så godt. De fleste, som kalder sig kristne, kan fortælle, at de tror på Gud og Jesus. Men det er lidt sværere med den der Helligånd. Gud har tre navne, og Helligånden hører med som en af de tre i den kristnes trosbekendelse. Det er dog lettere at tale om Gud og Jesus. Gud er alle menneskers betegnelse for livets skaber og livets mening. Jesus er et menneske – Gud i kød og blod. Men Helligånden… hvad er det?
Lukkedag
Historien i Bibelen fortæller, at Jesu venner havde problemer, da han havde forladt dem. Jesus havde uddannet dem til at blive apostle, det betyder "sendebud". De skulle føre Jesu arbejde videre ved at forkynde, undervise og hjælpe mennesker. Men efter Jesus var død Langfredag, gik de i sort og gemte sig bag lukkede døre. Da Jesus forlod disciplene, lukkede butikken.
Ventedag
Jesus havde fortalt disciplene, at han ikke ville efterlade dem alene. Han havde sagt, at efter ham ville Gud sende en anden talsmand, som skulle videreføre Jesu opgaver. Jesus vidste, at hans venner ikke kunne klare sig alene, og han havde derfor højt og helligt lovet dem, at de ikke skulle stå med opgaven alene. Påskemorgen vendte Jesus levende tilbage og var endnu nogle uger sammen med dem. Her gentog han sit løfte, og han bad dem blive i byen, indtil Helligånden var kommet. Da Jesus igen forlod disciplene, ventede de på, at noget skulle ske.
Pinsedag
Pinse betyder halvtreds, for så mange dage måtte de vente på, at det skete. Pinsedag var Jesu venner stadig samlet i Jerusalem, og da kom Helligånden. Den dag holdt disciplene deres svendegilde, og det gik ikke stille af. Det begyndte tidligt på dagen, da Gud sendte sin ånd, der så ud ligesom ild og lød som blæsevejr. Helligånden lærte nu apostlene at tale fremmede sprog. Det må have været en euforisk oplevelse for dem, og de omkringstående beskyldte dem da også for at være berusede. Nu var de udlært og skulle med det samme i arbejde som apostle.
Mærkedag
Pinsedag blev en mærkedag. Helligånden gav apostlene mod og mulighed for at gøre, hvad de havde lært: Være sendebud for Guds gode nyheder til mennesker. Peter førte an. Han holdt kirkehistoriens første vækkelsesprædiken om, hvad Gud havde gjort for mennesker. På denne mindeværdige dag medførte Peters prædiken, at næsten 3000 mennesker blev døbt.
Hverdag
Så blev det hverdag, men Helligånden blev. Nu skulle de ud i alverden med budskabet om Guds gerninger. Uden Jesus kunne de ikke, men Helligånden var Jesu afløser, og så kunne de igen. Efter festen Pinsedag blev det hverdag for apostlene, og det blev dage med indhold: De prædikede om det, de knap turde tro, og mennesker lyttede, omvendte sig og blev døbt. Uden Helligånden havde det ikke været muligt. For det er Helligånden, der sørger for, at tingene sker – at budskabet om Jesus bliver forkyndt.
Arbejdsdag
Skal Gud have noget gjort her i verden, så må han gøre det selv! Helligånden er Guds hænder, som arbejder. Ligesom Jesus gjorde Guds arbejde, sådan fortsætter Helligånden nu Guds arbejde på jord.
Helligånden er Guds hænder, men Gud bruger også os. Mennesker kan blive fyldt af Helligånden og derved blive Guds redskaber. Når de kristne arbejder, er Helligånden bagmanden. Når du vælger at tro på Bibelens påstande om Gud, så er det Helligånden i funktion, og når du deler troen med andre, så sker det med Helligåndens indblanding.
Sommeren begyndte med Pinsedag. På den dag fik vi Helligånden, som betyder Guds nærvær og hjælp hver dag.
Kærlig hilsen
Jan Kornholt