Historien om Julius Købner - Breve
Til Ole Nielsen Føltved den 20. maj 1851
Hamborg d. 20. Mai 1851
Kjære Broder Føltved!
Jeg haaber at De forlænge siden har modtaget de Testamenter og Tractater, som vi have sendt Oplaget af. Testamenterne er nu næsten reent udsolgt, men jeg haaber at vi snart vil faae Efterretning fra Bibelselskabet om at trykke et nyt Oplag af saadanne, smaae, som vi talte om. Gud være takket og priset for den Tilvæxt, som Menigheden i Aalborg har havt! Paa den anden Side er det høist bedrøveligt, at Overtroen finder saa mange Tilhængere men hvad kan man vente andet efter det menneskelige Hjertes Beskaffenhed. Vantro og Overtro harmonerer med vor Natur og fæste derfor let Rod i den; Troen derimod er for Kjødet en fremmed og fjendtlig Ting, som ikke kan groe indeni et nyt Hjertes Jordbund, hvor Gud skaber en saadan. Imidlertid haaber jeg dog til Herren, at med Arbeide i Aalborg ikke ganske har været forgjæves.
Jeg opholdt mig et par Dage hos Rasmus Jørgensen paa Uldkjær-Mølle og holdte en Forsamling der, den første i den Egn. Møllen ligger i en Ørken, allevegne seer man den første Hede. Men Folkene synes at have Øre for Guds Ord og ere naturlig skikkelige. Troende gives der ikke i den nærmeste Omegn. R. Jørgensen agter at fortsætte Forsamlingen og har godt Haab. Herren giver sin Velsignelse dertil.
Jeg kom til Slesvig Lørdag Middag og fandt at Herren allerede havde vendt sig bort fra Mormonismen og tilskrevne Dykes, at han ikke skulde komme og at ifald han kom, han ikke kunde vente at blive optaget i Br. Jürgen’s Huus. Dykes har ifølge deraf slet ikke været hos denne Broder, som nu staaer fast ved Herrens Naade. Da vi Søndag Morgen vare forsamlede saavel Medlemmerne som Formand, paa det sædvanlige Sted for at holde Gudstjeneste, kom de danske Politibetjente og befalede hele Forsamlingen at følge med til Borgermesteren. De førte nu hele Forsamlingen igjennem Byen til Forhøret, som blev holdt over os alle. Men fra Folkets Side skete end ikke det allermindste imod os. Efter Forhøret bleve Forsamlingerne forbudte paa Grund af Beleiringstilstanden, som endnu vedvarer. Mig blev det forbudt at tale med Nogen, undtagen Br. Schlesier, som jeg var hos. Derpaa blev et Exemplar af alle Bøger og Tractater, som fandtes hos Br. Schlesier, taget hen til Borgermesteren og gjennemsete for at finde noget af polit isk Indhold. Om Eftermiddagen fik jeg Befaling, at forlade Byen inden 2 Timer, hvilket skete. Da Dykes ikke har forsøgt paa at holde Forsamlinger, er det naturligt, at han saavel som enhver anden Fremmed, taales at opholde sig nogen Tid paa et Opholdskort, som dog for ham, som for enhver anden kun udstedes for 14 Dage paa eengang. Angaaende hans indvirkning paa vore Sødskende i Slesvig, da er det sandt at adskillige desværre have været letsindige nok til at indlade sig med ham, og saaledes kunne sige at være smittede, men alle paastaaer, at de endnu ere langtfra at overgaae til Mormonerne. Jeg har skrevet et Brev til de slesviske Sødskende og Menigheder her har lige ledes skrevet et Advarselsog Formaningsbrev til dem. De have indgivet Ansøgning til Kongen om Frihed til at holde deres Forsamlinger. Politiet i Slesvig, som gjøre sig en Fornøielse af den største Strenghed, passer stærkt paa, at ingen Forsamlinger holdes.
I Slesvig gaaer det Rygte, at den Søster i Aalborg, som fortalte mig om Mormonernes hemmelige Lærdomme (jeg har glemt hendes Navn, Men de fabrikerer Vinduessjalusier) og som havde skildt sig fra dem, skal atter være overgaaet til dem. Jeg ønsker særdeles gjerne at vide, om dette er sandt, og om hun gjenkalder hvad hun dengang sagde til mig og Andre. Skriv mig ret snart desangaaende og om andre Ting senere have givet nogen Grund til at tvivle paa denne Søsters Troeværdighed, saavidt det er Dem eller andre Sødskende bekjendt.
Vi har i disse Dage havt et intessant Besøg fra Stokholm, nemlig en luthersk Præst og to andre Christne, som vilde see, hvorledes vi have det i vor Menighed, da de med flere Andre i Stokholm agte at træde ud af Statskirken og danne en egen Menighed. Nogle af dem var ogsaa noget inde paa Daaben; saavidt jeg kan skjønne var de Tro oprigtige og enfoldige Christne. De vare nærværende sidste Søndag ved vor Gudstjeneste og Nadver, ligeledes ved Ordinationen af 5 Evangelister og nu udgaae til adskillige Steder i Tydskland.
Sidst i Juli Maaned, jeg tror den 22. skal den store Conferenz igjen være her i Hamborg. Skriv nu ret snart, kjære Broder; De behøver ikke at gjøre Brevet frit. Vær ved godt Mod i Herren og bed Ham om Viisdom, tilmed Varsomhed og Kraft at gaae fremad i alle Ting. Han velsigne Dem efter sin Naade og alle de Elskede i Aalborg som vistnok ved Bekjendtskabet er bleven mig dyrebare. Hils dem alle ret inderligt fra mig, især Ernst i Sundby og hans Kone, Votters, Vesterby, Visse, Christen Gartner o.s.v. Ogsaa beder jeg at hilse deres Børn og Søstere, som tjener for Dem.
Lev nu vel i Christo Jesu, som os elsker! Han være vort Dyrebareste i Tid og Evighed. Amen. Skriv snart til Deres trofaste Ven og Broder
J. Købner