Historien om Julius Købner - Breve
Til Ole Nielsen Føltved den 12. juni 1852
Hamborg d. 12. Juni 1852
Kjære Broder Føltved!
Efter i flere Uger ikke at have erfaret det mindste om, hvad Indtryk De til Conferentsen forsamlede Brødres Menighed og Bøn til den Aalborgske havde gjort på denne, modtog jeg i Dag til min og Br. Oncken’s Forskrækkelse og dybe Bedrøvelse et trykt og heftet Exemplar af den Aalborgske Menigheds Troesbekjendelse. Jeg har seet den igjennem og funden, at det er Legemet af den almindelige antagne tydske Troesbekjendelse, dog saaledes at et fuldt Lem er skrevet af og nogle Led af andre Lemmer. I stedet for disse har Legemet paa adskillige andre Steder faaet gevæxter. Jeg vil nu oprigtigen sige Dem Br. Oncken’s og min Mening om det skete. Menigheden nævner sig paa Titelen som Udgiver, jeg maa derfor desværre først bemærke, at Menigheden derved har gjort Sig skyldig i Usandhed, thi de fremsatte Troeslærdomme siges ikke at være den Aalborgske Menigheds, men "Troeslærdommene i de døbte Christnes Menighed", altsaa i hele Baptistsamfundet i hele Verden, som blot er "udgivet i Trykken" ved den Aalborgske Menighed. Hvor skrækkeligt er det, naar en christelig Menighed saaledes offentlig for al Verdens Øine gjør sig skyldig i en vitterlig Usandhed, hvad maa Verden tænke, naar en Menighed kan handle saaledes? Og at Menigheden virkelig har sagt Usandhed, det maa jo blive det enfoldigste Menneske klart om et par Uger, naar den virkelige Troesbekjendelse, almindelig for alle Menighederne i Forbundet udkommer. Dog jeg kan vel vide, at ikke ethvert Medlem forstod denne Usandhed, da det gav sit Samtykke dertil. Skylden maa her nærmest ligge paa dem som føre Ordet, dog frem for alle paa Dem Kjære Broder Føltved, som Menighedens Forstander. Jeg har allerede bemærket, at den virkelige Troesbekjendelse oversat efter riginalet udkommer i Trykken om et par Uger da den allerede er hos Bogtrykkeren. Jeg overlader til Dem at føle, hvilket Indtryk det vil gjøre Publikummet saaledes med egne Øine at see Forvirringen blandt Baptisterne og med Hænderne at gribe Forskjellen imellem Baptist-Sekter og hvorledes endog en Menighed har villet bilde Verden ind, at dens Troesbekjendelse var hele Baptistsamfundets. At der under saadanne Omstændigheder ikke er at tænke paa, at Regjeringen skulde anerkjende et Baptistsamfund i Danmark er klart og blev klart fremsat i Conferentsen, men har end ikke gjort Indtryk i Aalborg og vi maa derfor antage, at de to Brødre, som være tilstede, ikke have skildret for Menigheden hvad de i saa Henseende havde hørt. Da De, Broder Føltved var her for 3½ Aar siden til den første store Conferents, blev hele det store Forbunds og dets enkelte Deles Indretning beskrevet og oversat for dem og Herren ved Br. Førster. De fik da at vide, hvilken Troesbekjendelse der blev lagt til Grund for hele Forbundet og antaget, og De erklærede ved Førster’s Hjælp i Forsamlingen Deres Samtykke til Alt, altsaa selv til Troesbekjendelsen. Dette skete ifølge Protokollet i det 5te Møde. Saa meget mere forunderligt maa det være os, at see Dem træde og som Modstander af Troesbekjendelsen i sin Heelhed og Artiklen om Udvælgelsen i særdeleshed. Thi at det i Aalborg især er Enkelte, som modsætter sig sin Skriftens Lære, som Fornuften ikke kan fatte, er mig ikke ubekjendt, men at De, kjære Broder Føltved staaer i Spidsen for disse Sidste, synes at være Tilfældet, naar jeg tænker paa den Afhandling mod Udvælgelsen, som jeg fik af Dem, da jeg næstsidste Gang var i Aalborg. Imidlertid reiste jeg ikke bort fra Aa. dengang med det Indtryk, at De, langt mindre Menigheden vedbleve i Deres Modstand mod hiin Lærdom. Jeg erindrer godt, at jeg meget bestemt udtrykte min Overbeviisning om Skriftens bestemte Paastand angaaende Udvælgelsen og at jeg omsider ikke mere stødte paa nogen mærkelig Modstand. Kun over en anden med hiin beslægtet Lærdom fandt jeg, at der var bleven sagt for meget og stødte i den Henseende paa en bestemt og ivrig Modstand. Imidlertid beder Br. Oncken mig om, at opfordre Dem kjære Broder Føltved, til frit at sige os, om De personligen deltager i Menighedens nærværende Modstand mod Læren om Udvælgelsen, saaledes som den med Beviser af den hellige Skrift er opfattet i den almindelige Troesbekjendelse? Oncken ønsker dette, fordi han paa ingen Maade tør føre de amerikanske Brødre bag Lyset, af hvis Midler De have faaet en aarlig Understøttelse. Han er derfor, saa snart vi faar Brev fra Dem herom, forpligtet til at berette Tingen saaledes som den er til hine Brødre, og spørge om han tør vedblive at understøtte Dem.
Paa hvad der blev besluttet i Kjøbenhavn og i Vest-Sjælland synes Udgivelse og Udbredelse af den i Aalborg trykte Troesbekjendelse at være det mærkværdigste og bestemteste Svar, hvis Indhold er: Vi bryder os ikke om eder, om vi staaer i Forbindelse med eder, eller ikke. Jeg kan nok indse, at der kan være en Forbindelse blandt Menigheden, naar een af dem siger: Vi tør ikke samtykke i, men ligesaaledet modsige Læren om Udvælgelsen og Læren om Nadveren. Men naar en Menighed i den Grad modsiger de andre Menig-. heders Lærdomme om disse to vigtige Punkter, at den finder det fornødent offentlig for hele Verdens Øine at fremlægge sin Afvigelse, hvad bliver der da af den nære Forbindelse, som Baptistmenigheder skulle staae i tilh[...] anden?
Jeg har endnu at tale om Indholdet og Stilen i de Artikler og enkelte Sætninger, som i Aalborg ere føiede til den oprindelige Troesbekjendelse, Sproget og Stilen er saa forskjellige fra det øvrige Indhold at det ser ud som om man vilde lappe en sort Kjole med rødt Tøi. I de nye Stykker løber alle Ting imellem hinanden uden nogen Orden; ikke engang et Punktum skiller de eller Forskjellige Ting fra hinanden. Hvor bedrøveligt at Verden nu med Rette kan sige om et vigtigt Dokument udgivet af en heel Menighed, det Baptisternes skam frem [...] Ryster deraf, at de ikke engang kunne skrive deres Modersmaal rigtig og dog uden videre vove paa, at lade noget saa vigtigt, som skal forelægge Høie og Lave, udgaa i Trykken. Men det siges jo endog paa Titelen, at Troesbekjendelsen er alle Baptisternes og følgelig er Folk berettigede at troe, at alle Baptisterne have fremsat noget, der hverken Orden eller Tankegang er i.*) Jeg troer at alt det Anførte kan være mer end nok til at undres, [...] Br. Oncken’s og min indstændigste, baade kjærligste og alvorligste Bøn tilDem, Broder Føltved, som til alle de andre Medlemmer: Da ikke at udbrede endnu een eneste af disse Troesbekjendelser, men meget mere anvende al Flid med Viisdom for at faae saa mange af de allerede udgivne Exemplarer tilbage igjen, som muligt. Vi ville f[...] betale Trykke-Omkostningerne. Efter dette Tilbud, som Herrens A [...] tvinger os til at gjøre, haaber vi, at Ingen vil føle Lyst til at paatage sig Regnskabet for Guds Throne for de skrækkelige Følger, som de to fra anden forskjellige Troesbekjendelser vilde have i Danmark. Vi vente med stor Længsel Svaret paa dette Brev og haabe det ikke bidrage til endmere at formere den Bedrøvelse, som Danmark allerede har forvoldt os saa rigeligen. Hils nu alle de kjære Sødskende. Herren regjere i deres Hjerter og oplyse deres Forstand, Hans Naade med dem alle! Amen.
Deres Broder i Jesu Christi Kjærlighed
J.Købner
*) Jeg maa her bemærke, at allerede Titelen indeholder en Urigtighed, som uvilkaarlig maa opvække Latter hos enhver, der forstaaer sit Modersmaal; Thi der staaer: Om Troeslærdommen o.s.v. Man venter ifølge dette "Om" en Afhandling om vore Lærdomme, enten for eller imod denne. Men istedet derfor er det en Troesbekjendelse