Historien om Julius Købner Breve
Til Fru Dorothea den 27. september 1876
Hamburg den 27 Septemb.1876
Min egen elskede dyrebare Kone!
Jeg kom lykkelig hertil igaar Aftes, bevaret af Herren. Priset være Han, at han hjalp saavidt!
Serine var hele Formiddagen som du har seet hende, naar hun ikke taler, men seer grublende hen for sig. Talte jeg et Ord til hende, fik jeg næppe Svar. Saa henved Kl. 1 kom hun i en bedre Stemning, som vedligeholdt sig til om Aftenen. Jeg havde altsaa egentlig ingen som helst Fortrædeligheder med hende.
Da vi ankom her, ventede Søster Dreefahl og hendes Datter paa hende ved Stationen, og med dem gik hun hjem. Jeg er kommen til at logere hos Br. Braun, da Lübeck’s Kone er forreist. Oncken er endnu i Sveits, og om han kommer i disse Dage er et Spørgsmaal. Nu har jeg skrevet dig, hvorledes Alt staaer til for Øieblikket.
Med mit Helbred er det, Gud være lovet, godt. Jeg føler ingen Sygelighed, og at jeg har det godt i Braun’s Hus, kan du nok tænke.
Men du, min søde lille Mutter! ak hvordan har du det vel idag? Jeg ved jo, at Herren er hos dig, men naar jeg seer paa din Sygelighed og tænker paa din Hoste, kan jeg ikke undgaa at blive grebet af den dybeste Vemodighed. O maatte Herren ved et af sine Mirakler helbrede dig igjen!!! Det er mit høieste jordiske Ønske. Jeg tænker paa de Fattige, som Dorkas lavede Klæder til, og som disse græde over og bede for saa længe, til hun blev levende igjen. Hvad Du har gjort imod din Moder, det har du dobbelt fortsat imod mig. Og derfor er jeg egentlig ogsaa berettiget til at bede saa længe for dig, indtil du bliver helbredet.
Nu maa jeg slutte for idag. Det varer ikke ret længe før Mødet begynder igjen. Vær nu meget forsigtig med Alt, hvad der angaaer Sundheden. Fortæl vor lille søde Unge, at jeg gerne ville gjøre Kriblekrable for hende. Hils vore Venner fra mig. Og vær nu grundig Kysset, savnet og Knuset af din Mand og Fatter og Ven.
Julius Købner