Hannas børn - om Julius Købners søskende
I efteråret 2006 havde jeg fornøjelsen at overvære et foredrag af Vibeke Bonnis, som er tipoldebarn af Julius Købners søster Louise. Foredraget blev holdt i Jødisk Genealogisk Selskab. Vibeke Bonnis er ivrig slægtsforsker men kunne fortælle, at hun først for få år siden - nærmest ved en tilfældighed - stødte på en hidtil ukendt del af Købner-familien, den kristne del.
Som bekendt var Julius Købners forældre jøder. Men Julius blev som ung kristen og fik siden følgeskab af tre, måske fire, af sine 8 søskende, Robert, Harry, Betty og måske også Serine. Tilsyneladende har Julius' og de andres omvendelse splittet familien så alvorligt, at der ingen eller næsten ingen kontakt har været mellem den jødiske og den kristne del. Julius' gribende tale ved sin fars begravelse i 1847 støtter denne antagelse: "Min Fader, jeg har altid æret dig. Du var mit Forbillede i Sanddruhed, Flid og Troskab. Du viste mig den Gud, jeg skulle elske. Du gav mig det grublende Sind, der tidligt viste mig mine egne Veje. Du overdrog mig Omsorgen for mine Søskende, som jeg ikke udøvede efter dit Sind. Ikke i alt kunde jeg følge dine Ønsker og Fodspor. Det Kald, du havde udset mig til, kunde jeg ikke følge: Tilgiv mig det!"
Helt afskåret fra hinanden har de to dele af familien dog næppe været. I et brev til sin hustru, Dorothea, dateret den 1. juli 1877 omtaler Julius sin jødiske søster Louise: "Hils min Søster Luise fra mig. Det glædede mig at min rare Mutter var betænkt paa at hjælpe i hendes Nød." "Mutter" var Julius' kælenavn til Dorothea.
Der er usikkerhed om Hannas (Julius' mor) pigenavn. Julius skriver i sin levnedsbeskrivelse, at morens pigenavn var Mathiesen. I folketællingen nævnes Hanna med pigenavnet Davidsen. Og for at gøre forvirringen total skriver Julius' søster Ruth på et tidspunkt, at morens pigenavn var Israel.
Vibeke Bonnis skriver følgende i en mail til mig: "Gad vide, om vi nogensinde finder ud af sandheden. Personlig hælder jeg mest til Davidsen, idet der står, at hun var Israel's søsterdatter. Grunden til, jeg tvivler på Mathiesen, er, at det jo ikke er et jødisk navn, og jeg tror ikke på, at Aron Isaac har giftet sig med en ikke-jøde. At Ruth giver hende efternavnet Israel kan være en misforståelse, idet de jo kalder "den gamle" for onkel Israel."
Uanset Hannas pigenavn var hendes ni børn dygtige. Trods yderst beskedne kår i hjemmet og sparsom skolegang klarede flere af dem sig overordentlig godt i tilværelsen. Og med mindre der har været små søskende, som døde tidligt, og som vi intet ved om, er det også bemærkelsesværdigt, at alle børnene i en stor søskendeflok fra første halvdel af det 19. århundrede overlevede til langt ind i voksenalderen. Trods Julius' bekymringer for sit helbred, som han afslører i nogle af sine breve, har Købner-familien været gjort af særligt stof.
Nedenstående oplysninger om Julius' otte søskende har jeg modtaget fra Vibeke Bonnis:
Robert E. Waldemar navngivet Israel
f: 14. marts 1809, d: ?
Havde først trykkeri med Julius, senere med broderen Harry. Han giftede sig med Elise H. Wegner, med hvem han i alt fald fik 8 børn. Den ene, datteren Loide, er omtalt i materialet i Oncken-arkivet i Berlin.
På et tidspunkt emigrerer han med hele sin familie til Brasilien som (baptist?)missionær.
Harry Wilhelm
f: 15. maj 1811, d: ?
Han var en uhyre flittig og dygtig mand, der tilsyneladende påtog sig alt, der blev ham tilbudt. Han var bogtrykker, lavede litografier, havde en gravør- og prægeanstalt, lavede stentryk, poletter for Altonaer Speiseanstalt for trængende og fattige. I tiden 1850 - 1866 trykkede han og Lemkuhl de fleste Slesvig-Holstenske frimærker. Ved et frimærkejubilæum 2001 står der i en udgivelse, at man i Danmark sendte bud efter brødrene Købner fra Altona, da der i 1851 eller 1852 skulle laves frimærker. Flaskekapselfabrik og forlag lå i Altona, trykkeriet i Ottensen.
Han blev berømt for et litografi af Jenny Lind.
Han blev meget velhavende og efterlod ½ mill. til hver af sine to børn.
Der er vist ingen tvivl om, at han også lod sig døbe. På den anden side er der tvivl, om han forblev baptist. Noget tyder på, at han vendte tilbage til den mosaiske tro. Sagen er nemlig, at familien var delt i to: de kristne og de, der forblev jøder, og der var formentlig kun sparsom forbindelse mellem de to grupper. Imidlertid tyder meget på, at Harry var i nær kontakt med jøderne i familien. De skrev til hinanden, sendte hinanden billeder og besøgte hinanden. Dette havde næppe kunne lade sig gøre, hvis han havde været kristen.
Ludvig/Louis
f: 22. maj 1813, d: 1. august 1890
Kom i lære og var handelsbetjent hos købmand Moses Lemle.
Blev selv købmand og manefakturhandler i Slagelse. Var medstarter af først sparekassen (1855) og senere banken (1857) for Slagelse og omegn.
Var i en række år en af lederne af højrebevægelsen i Slagelse.
Han blev aldrig gift og fik ingen børn.
Han blev meget rig. Hans søster Louises datter Simonia arvede ham. Fra hun var 19 år boede hun hos ham som husbestyrerinde, indtil han døde. Simonia var billedhugger og lavede bl.a. relieffet i marmor, der er på hans gravsten.
Louise
f: 12. november 1815, d: 17. april 1891
Louise tog sig af faderen, Isaak Aaron Købner, og boede hos ham, indtil hun giftede sig i 1845. Faderen flyttede da med hende til Svendborg, hvor han døde et par år efter.
Louises mand, Samuel Nayberg, døde allerede i 1856 kun 41 år gammel og efterlod hende med 6 børn, hvoraf den yngste var 1 år. Louise havde et nært forhold til sin bror Louis, og på hans anbefaling flyttede hun til København.
Sara/Serine
f: 25. januar 1818, d: ?
Hun blev gift, men på et tidspunkt emigrerede hendes mand til Amerika, og de blev tilsyneladende skilt. Hun havde det psykisk meget dårligt. I 1876 henter Julius hende til Tyskland, hvor han får hende sat i pleje på en anstalt til hun dør.
Simon
f: 6. december 1818, d: 1848
Han døde i 1848 under Slesvigkrigen på den tyske side.
Betty Gunild
f: 12. august 1821, d: ?
Hun blev ganske givet døbt. Er omtalt i Oncken-arkivet i Berlin som værende gift med en baptist.
Therese Mathilde
f: 27. september 1824, d: 18. november 1918
I Tyskland mødte hun Mathias Abraham Cohn, der var født i Hanover. Han emigrerede til Amerika, og senere fulgte Therese efter sammen med sin svigerfamilie. Therese og Mathias blev gift i Amerika. De fik 11 børn og havde angiveligt et ualmindeligt lykkeligt ægteskab.
I starten sad de hårdt i det, men med tiden lykkedes det at starte et større sagførerfirma. De slog sig ned i Little Rock, Arkansas.