Historien om Julius Købner - Kapitel 2: Kærlighed og kristendom
Salomon og Juliane
1802 - 1868
Den unge jødiske gravør Salomon Købner drager 18 år gammel til Lübeck for at søge lykken. Efter knap to års ophold i Lübeck drager han videre til Hamburg, hvor han arbejder som gravør og sproglærer. En af hans elever er en fire år ældre kvinde ved navn Juliane Johanne Wilhemine von Schröter. Juliane er datter af en tysk officer, født i garnisonsbyen Rendsborg. Hendes far, Christian Heinrich von Schröter, står som mange andre tyskere på den tid i dansk militærtjeneste.
De to unge mennesker har flere fælles interesser, heriblandt digte, som den unge Salomon selv er begyndt at forfatte. Salomons digte betager Juliane, og med tiden opstår der sympati og kærlighed mellem de to unge. Og som det er helt normalt på den tid, er der ikke langt fra kærlighed til tanker om ægteskab. Men så opstår problemet: Salomon er jo jøde, og som jøde er det utænkeligt, at han kan anmode om sin elskede Julianes hånd. Julianes far vil aldrig acceptere, at hans datter bliver gift med en jøde.
Men her træder så et karaktertræk ved personen Salomon Købner tydeligt frem: Det handlekraftige. Kun lige fyldt 20 år tager han affære. Første skridt på vejen til ægteskab med Juliane er at blive døbt. Den 31. juli 1826 bliver jøden Israel Salomon Købner således døbt og tager samtidig navneforandring til Julius Johannes Wilhelm Købner (bemærk ligheden med hans elskede Julianes navn). Dåben foregår i Sct. Petri Kirke i hansestaden Hamburg.
Dåbsattesten lyder i uddrag: "I året 1826, den 31. juli, lader Salomon Købner sig, indtil nu af jødisk Tro, søn af Isak Aaron Købner, Handelsmand fra Lissa i Polen, bosiddende i Odense, døbe, efter Undervisning i den kristne Tro og frivilligt aflagt Trosbekendelse, af pastor Mutzenbecher i Sct. Petri Kirke i Hamburg og antager herefter Navnet: Julius Johannes Wilhelm Købner."
Med kongebrev til Gamborg kirke
Efter denne skelsættende handling skulle man mene, at vejen til ægteskabet er banet. Men Julianes far er stadig imod ægteskabet. Og desuden mener han, at "min datter egner sig ikke til det huslige". Om det er den egentlige grund til hans modstand mod ægteskabet, eller om det er fordi, han ser Julius som en overløben jøde, ved vi ikke. Ligesom vi heller ikke ved præcist, om Julius bliver døbt udelukkende af praktiske årsager, eller om en medvirkende årsag til denne handling er et dybtfølt ønske om at slutte sig til den kristne tro.
Et faktum er det dog, at den nydøbte Julius igen tager affære. Hans næste skridt for at opnå ægteskab med Juliane er nemlig at forfatte og sende et bønskrift til den danske konge. Bønskriftet bliver vel modtaget og besvaret, og med et kongebrev i hånden rejser de unge elskende til Gamborg Kirke ved Middelfart, hvor de bliver viet af sognepræsten.
I vielsesattesten står der: "Den 29. december 1826 blev efter forevist Kongebrev paa deres Gennemrejse over Middelfart Herr Julius Johannes Wilhelm Købner og Frk. Juliane Johanne Wilhelmine Schrøter ægteviet hvilket attesteres af undertegnede: Sognepræsten for Gamborg Menighed."
Efter ægteskabet er indgået, flytter parret til den lille by Kellinghusen i Slesvig-Hostein, som på dette tidspunkt tilhører Danmark. Efter et års forløb får de en lille dreng, som dog til deres store sorg dør efter nogle ugers forløb. Ægteskabet forbliver barnløst.
Mangeartede talenter
Et kongebrev er en dispensation, som tillader et par at blive viet, selvom betingelserne for ægteskab formelt ikke er opfyldt. Det vil typisk handle om, at den ene af parterne er for ung, eller at parret egentligt er for nært beslægtet.
Kongebrev kunne også bestå i, at parret fik dispensation til, at vielsen foregik på en anden måde en sædvanligt. Fx at det skete uden forudgående lysning, eller skete fx i hjemmet i stedet for i kirken.
Kongebrev blev nærmest givet som rutine, dog mod betaling af et gebyr - tit kaldet "at løse kongebrev". Pengene blev i ældre tid givet til de fattige og gik senere i statskassen.
Kilde: Landsarkivet
Julius og hans Juliane lever de næste 10 år i Slesvig-Holsten, hvor han fortsat ernærer sig som gravør, samtidigt med at han fortsætter med at skrive digte og teaterstykker. Flere af disse teaterstykker opføres på teatre i Slesvig-Holsten. Et af Købners skuespil tilegner han Kong Frederik den 6. i anledning af kongens 25 års regeringsjubilæum i 1832. Du vil i en senere artikel kunne læse en mere udførlig beskrivelse af Købner som forfatter.
Tiden i Slesvig-Holsten er også en tid, hvor Julius Købner giver bevis for sine mangeartede talenter. I 1832 modtager Julius 50 rigsdaler som anerkendelse fra "Centraladministrationen for det slesvig-holstenske patriotiske selskab i Altona". Prisen bliver givet som en form for opmuntringspræmie til fortsat arbejde på frembringelse af kobberbogtryk.
Med prisen følger en skrivelse, som begrunder selskabets valg af netop ham som modtager af anerkendelsen: "Centraladministrationen har med Fornøjelse modtaget Deres Forsøg på Udførelse af Kobberbogtryk og glæder sig med Dem, at netop dette første Forsøg har vist et så godt Resultat. Selvom Deres Forsøg mangler Forbedringer og ikke er fuldkommen, så viser dette første Forsøg dog en Omhyggelighed og Målrettethed. Det bedrøver af denne Grund Centraladministrationen endnu mere ikke at besidde Midler til fortsat at understøtte Dem økonomisk og derved gøre Dem i stand til at forbedre Deres Ideer og udvikle dem til Fuldkommenhed."
"Et meget klogt hoved og en intelligent mand"
Året efter belønnes han igen. Men denne gang ikke for sit håndværk. Han modtager nemlig en guld-æresmedalje fra "Det Hamborgske Selskab til fremmelse af Kunst og nyttige Foretagener". Den fine udmærkelse skyldes hans svar på en prisopgave om en arbejdsanstalt for uarbejdsdygtige fattige (det var før bistandshjælpen). Købner forfatter et skrift med titlen "Hvo, som ikke kan vise sig i flidens smykke". Og på samme måde får han på samme tid en præmie for besvarelsen af en prisopgave, udstedt af Hamburgs senat. Opgaven lød på, hvordan man skulle beskæftige forældreløse børn (vajsenhusbørn). Købners svar på dette er, at de skal beskæftiges med lette stråfletningsarbejder, da "deres små Fingre og Hænder passer godt til dette". Også for denne besvarelse får han førsteprisen, en guldmedalje.
Og som om det ikke var nok, modtager Julius i samme periode både en guldpræmie og en sølvmedalje fra "Den Fædrelandske Kunstforening i København". Præmien bliver givet for en sættemaskine med fordybede bogstaver, som han har opfundet. En smed som Julius bor hos på dette tidspunkt, fortæller om hans arbejde med sættemaskinen: "Da jeg boede i Kellinghusen som Smed, boede en Gravør Herr Købner til Leje hos mig. Han var et meget klogt Hoved og en intelligent Mand, og han arbejdede med at lave en Sættemaskine med fordybede Bogstaver. På min Foranledning anmeldte han sin Opfindelse til Den Fædrelandske Kunstforening og rejste paa dennes Opfordring til København og forestillede sin Maskine og modtog derfor en Guldpræmie og en Sølvmedaille."
En flittig mand
At Julius som ung mand i 20'erne modtager disse forskellige præmier, fortæller os flere ting. Dels at han allerede som ganske ung besidder en næsten ufattelig flid og arbejdsomhed. Men også, at han er en mand med mange - og meget forskelligartede talenter. Og ikke mindst: At han er yderst praktisk anlagt. Hans flid, talenter og praktiske indstilling til tingene skal senere komme den gryende baptistkirke til gode.
I 1836 flytter Julius og Juliane tilbage til storbyen Hamburg, hvor Julius efter kort tids forløb slår sig sammen med sin lillebror Waldemar om et trykkeri. Kort tid efter møder Julius Købner en mand, der kommer til at ændre hans liv, nemlig baptismens "grand old man": J.G. Oncken.
I næste kapitel kan du læse om mødet, der forandrer Julius' liv for bestandigt. Følg med her på koebnerkirken.dk