Historien om Julius Købner - Kapitel 3: Det store vendepunkt
En beskeden begyndelse
1800 - 1884
I 1836, 30 år gammel, møder Julius Købner den mand, der skulle være med til at bestemme hans livsbane, Johann Gerhard Oncken. Oncken stifter i 1834 den første tyske baptistmenighed i Hamburg og er af eftertiden beskrevet som grundlæggeren af den europæiske baptisme i nyere tid.
Egentlig er det Juliane Købner, der har æren af, at Julius møder Oncken. Under sine indkøb i Hamburg hører hun nemlig om en mand, der sætter byen i bevægelse med sine veltalte prædikener: J. G. Oncken. Juliane deltager i et af hans møder og bliver angiveligt så grebet af oplevelsen, at hun opfordrer sin mand til at gå med til et møde med denne Oncken. I første omgang er Julius imod at deltage i et "møde i et baglokale".
Men Juliane giver ikke op så let og overtaler til sidst sin mand til at gå med. Julius fortæller senere om dette første, skelsættende møde med Oncken: "Jeg gjorde nu Bekendtskab med Broder Oncken, og fra hans Mund hørte jeg for første gang en Prædiken, som overbeviste mig om, at jeg var en saadan Synder, som ikke kunde hvile uden ved Jesu Fod. Fra den Tid skete en sand Omvendelse i min Sjæl. Jeg følte Syndens Bitterhed, men Kristus blev herlig for mig, som den eneste Vej til Gud".
Mødet med Oncken giver konkrete resultater. Den 17. maj 1836 bliver Julius døbt af Oncken og derefter optaget i baptistmenigheden i Hamburg. Oncken selv skriver i et brev dateret 20. maj 1836 kort og kontant om mødet, hvor Julius blev døbt: "Fire Personer blev døbt for et par Dage siden, af hvilke tre er blevet optaget i Menigheden".
Knap to måneder senere, den 15. juli 1836, bliver Juliane døbt og optaget i menigheden. Allerede den 26. august samme år holder Julius sin formentlig første tale i baptistmenigheden i Hamburg. Talen holdes ved et aftenmøde i Onckens hus, hvor formålet med mødet er oprettelsen af en afholdsforening.
Om mødet fortæller Oncken: "I aftes var der henved 60 Mennesker samlet til et Møde i mit Hus, hvor der blev stiftet en Afholdsforening. Efter Bøn om Guds Velsignelse over Mødet, talte jeg først om Hensigten med Afholdsforeningers Stiftelse, hvorefter Broder Købner holdt et passende Foredrag til Anbefaling for Sagen. Ved Mødets Slutning underskrev 43 Personer Afholdsløftet".
En beskeden begyndelse. Store og uanede opgaver venter nu den unge Købner.
Onckens højre hånd
Oncken kaldes "den kontinentale baptismes Fader". Han blev døbt i Elben den 22. april 1834, og fra Hamburg ledede og organiserede han baptismens udbredelse i det meste af Europa.
Hans nærmeste medarbejdere var Julius Købner og Gottfried Wilhelm Lehmann (1799 - 1882). De tre blev kaldt "Trekløveret".
I forholdet til sine medarbejdere beskrives Oncken som "patriarken, der ikke tålte modsigelser".
Motto: "Hver baptist en missionær".
På Wikipedia findes en grundig engelsk biografi om Oncken.
Oncken indser formentlig hurtigt, hvor værdifuld den unge Julius Købner er. Prædike kan Julius endnu ikke, men skrive er han vant til, og som Onckens nære medarbejder begynder han at arbejde som tolk og korrekturlæser. Julius hjælper tillige Oncken med at opbygge menigheden i Hamburg og forkynde evangeliet samme sted. Det første år i Hamburg går godt. Menighedens medlemstal bliver fordoblet, og man må finde et større og mere egnet lokale end Onckens stue at mødes i.
Efter det første forsøg med at prædike ved mødet i Onckens hus får han Julius til at fortsætte. Men al begyndelse er svær. Angiveligt bliver han i begyndelsen flere gange både rådvild og forsagt på talerstolen i menigheden, ofte så slemt, at han må stoppe midt i sin prædiken. Det fortælles, at Oncken må love at sidde lige bag ved Julius under hans prædikener, parat til at fortsætte hvis han går i stå.
I sandhed en spæd start som prædikant for en mand, der senere udtaler, at "det faldt ham lettere at tale til en tusindtallig Forsamling end at føre en Sjælesørgersamtale med et enkelt Menneske". Julius lærer dog hurtigt at prædike, så det gør indtryk. I et brev fra Oncken dateret 3. september 1837 beskriver han en dramatisk effekt af Julius' prædiken i den hamburgske menighed: "Vi har haft en strålende Dag, som vil blive husket i lang Tid, Broder Købner prædikede om Morgenen og var meget animeret. Ved slutningen af hans Prædiken blev en Kvinde, som kun for nyligt har fået Kendskab til Sandheden, så overvældet at hun faldt ned foran mine Fødder, imens hun lovpriste Herren for, hvad Han havde gjort for hende".
"En stor grad af sympati"
Også andre samtidige bemærker Købners usædvanlige evner for at fange sine tilhørere. Den amerikanske professor og baptist Horatio B. Hackett deltager i 1841 ved et møde i menigheden i Hamburg og overværer her Købners prædiken. I et brev dateret 27. september 1841 fortæller han om sin oplevelse: "I går havde jeg den store glæde at mødes med den lille forsamling. Vores broder Købner afholdt ceremonien; og selvom det meste af hans prædiken var uforståelig for mig, var det til overflod tydeligt gennem den opmærksomhed han blev hørt på og via de meget varierede udtryk af billigelse, som jeg overværede, at der var en stor grad af sympati mellem prædikanten og hans tilhørere."
Smidt i hundehullet og jaget ud af byen
1799 - 1882
Denne periode i Julius' liv er også tiden, hvor han oplever myndighedernes indgriben over for baptismen. Oncken bliver flere gange fængslet, noget Julius selv kommer til at opleve senere. Fra den tid fortælles en dramatisk historie om dengang, Julius smuglede en beretning om baptistmenigheden ind til Oncken i fængslet. Beretningen er skjult i et udhulet brød. Men papiret falder desværre efterfølgende ud af Onckens lomme, da han tager sit lommetørklæde op, og beretningen bliver derved opdaget af fangevogteren. I beretningen kan myndighederne i øvrigt erfare, at arbejdet i menigheden på ingen måder står stille, mens lederen er i fængsel, men at der bliver holdt baptistmøder 12 forskellige steder i byen.
Tiden som prædikant og senere omrejsende missionær for baptismen i Tyskland er i det hele taget en dramatisk tid for Julius. I vinteren 1841-42 skal han således vikariere som prædikant for Gottfried Wilhelm Lehmann i Berlin. Lehmann var sammen med Købner og Oncken grundlæggerne af den tyske baptisme. De tre missionærer blev kaldt "trekløveret".
Under sin tid i Berlin besøger Julius en menighed lidt uden for Berlin. Her bliver han anholdt og fejlagtigt sigtet som den berygtede Oncken fra Hamburg. Han sættes i den værste celle i fængslet, kaldet "Hundehullet", og bliver først løsladt dagen efter efter et langt og strengt forhør. Under skarp bevogtning bliver han derefter ført til byens grænse.
Ved et andet besøg som missionær i den lille by Gammelby i Holsten, går det endnu værre. Julius fortæller selv: "Straks jeg var ankommet, traadte Fogeden og Godsinspektøren ind i Huset, hvor jeg var. De havde endda taget en Medhjælper med, som engang havde været fængslet for Tyveri. Med onde Gebærder forlangte de mit Pas, men trods det var i Orden, drev de mig dog ledsaget af Mængden i Byen ud over Bygrænsen. Mængden var bevæbnet med Knipler og udøste Skældsord over mig: "Se der gaar Jødernes Konge" - "Den Karl burde hænges!" - "Kom lad os straks hænge ham op i et Træ." Anføreren hindrede dog de andre i at slaa; men de saa dog nu og da deres Snit til at støde til mig og til at berøre mig med Kniplerne for i det mindste at faa en smule Tilfredstillelse for deres Vrede".
Ad ujævne og knoldede veje
I omtrent 10 år virker Købner som omrejsende missionær for menigheden i Hamburg. Det må have været et hårdt og besværligt liv. Den første jernbane i Tyskland blev åbnet i 1835. Det var de seks kilometers strækning mellem Nürnberg og Fürth. Selv om der i de følgende år hurtigt bliver åbnet flere jernbanelinier, foregår de fleste af Julius' rejser på denne tid i kolde postvogne ad ujævne og knoldede veje. Og overnatningsmulighederne for de ihærdige missionærer er ikke altid de bedste. Engang kommer Julius f.eks. til en egn, der er berygtet for fnat. Befolkningens snavsede måde at leve på dér er angiveligt så slem, at Julius afslår at spise andet end kogte æg for ikke at få sygdomme i sig. Og ofte undslår han sig sådanne steder at gå i seng for ikke at blive fyldt med utøj. Han sover i stedet i en stol hele natten - omsvøbt af tæpper.
I 1839 råder Oncken Julius til at rejse til sit fædreland Danmark. I Hamburg har man nemlig hørt om en spændende gudelig vækkelse på Fyn. Købner sejler derfor i maj 1839 til sin barndoms ø, nærmere bestemt Kerteminde.
Læs om mødet med de danske baptister, der endnu ikke vidste, de var baptister, og få den dramatiske beretning om Julius på flugt fra politiet i næste kapitel af "Historien om Julius Købner" - her på koebnerkirken.dk.