Historien om Julius Købner - Kapitel 4: Ikke at vinde de troende - men at vække de sovende
Tilbage i Danmark
Kultegning af G.W. Lehmann
I slutningen af maj måned 1839 vender Julius Købner tilbage til sit fædreland, Danmark. Det er nu 15 år siden, han som ung mand greb vandrestaven og drog til Tyskland for at søge lykken. Vi må forestille os Julius' hjemkomst til Fyns bløde landskab i maj måned, hvor alting blomstrer. Han står på skibsdækket og ser ind imod Kerteminde, rejsens mål.
Ideen med rejsen til Danmark var Onckens. Den 31. maj 1839 skriver Oncken i en missionsmeddelelse til baptistsamfundet i USA: "Broder Købner er netop i færd med at rejse til Fyen og Jylland, hvorfra vi har modtaget interessante Breve og hvorved der blev aabnet en Korrespondance med flere kristelige Landboere, som Herren har oprejst til at prædike Evangeliet. Dersom Herren ledsager vor Broder, vil Resultaterne af hans paatænkte Rejse blive herlige. Jeg antager, at Broder Købner vil blive borte omkring to Maaneder."
Julius påstår senere, at rejsens hovedformål ikke var "at vinde de Troende men at Vække de Sovende". Han møder mange vakte troende på sin rejse rundt på Fyn. Men under et af sine mange møder på Kerteminde-egnen får han nys om en Hr. Mønster og hans kreds i København. Under en ophedet diskussion med en gårdmand ved navn Rasmus Ottesen om det sprængfarlige emne barnedåb fortæller gårdmanden nemlig om en lille kreds af troende i København, som deler Julius' syn på barnedåben.
Julius fortæller selv om diskussionen med gårdmanden: "Saa traf det sig en Aften, at en Diskussion om dette emne opstod mellem mig og en Gaardmand ved navn Rasmus Ottesen, en mand som var begavet med meget store Evner og anset blandt de kirketroende. Han angreb mig med Heftighed og rettede al sit Vids Styrke imod mig, og i sin Ophidselse raadede han mig til at gaa til en Hr. Mønster i København; thi der vilde jeg finde folk af min Slags og af samme Mening, som jeg selv havde. Denne fjendske Antydning viste sig at blive det Middel, som Gud brugte til Dannelsen af den første Baptistmenighed i Danmark."
Gårdmanden Ottesen har dermed, uden at ville det, sået baptismens frø i Danmark. Julius følger den vrede gårdmands råd og tager straks til hovedstaden for at møde Hr. Mønster.
En hjemmefødt bevægelse
1797 - 1870
Men hvem er denne Hr. Mønster og hans flok af vakte? Peter Christian Mønster er ligesom Julius gravør og leder af et lille samfund af troende i København.
Disse troende deler et baptistisk kirke- og skriftsyn uden at vide, at de er baptister. Mønsters lille danske menighed har ganske enkelt ikke hørt om baptismen og dens lære. På dette tidspunkt er de stadig blot en lille husmenighed uden egen kirke. Så overraskelsen og glæden må have været stor, da de møder en hjemkommen dansker fra det store Tyskland med samme anskuelser som dem selv. For Mønster personligt må det også have været en kolossal lettelse.
Om mødet med Købner i København i sommeren 1839 fortæller Mønster: "Købner besøgte mig, og vi blev glade ved at stemme overens i vore kirkelige Begreber. Han overbeviste mig om af Den Hellige Skrift, at Bestænkelse med Vand ingen Daab var. Jeg lærte det baptistiske Samfund at kende, og da jeg længe havde længtes efter at komme i Brodersamfund med Ligesindede, der som jeg byggede deres Saligheds Haab på Jesus Kristus og hans Apostles Grundvold, og da jeg fandt, at det forhold sig saaledes med Baptisterne, besluttede jeg mig til, saa snart Lejlighed dertil gaves, at lade mig døbe og optage i det baptistiske Trossamfund."
Julius øjner muligheden for at så baptismens frø i Mønsters menighed. Efter en tur tilbage til Fyn med afstikker til Langeland, tager han tilbage til Juliane i Hamburg. Straks efter hjemkomst fra sin første rejse til Danmark begynder han at oversætte et engelsk skrift af R. Pengilly. Dette skrift kan med rette siges at have historisk betydning. Skriftet har overskriften "Hvori bestaar Daaben og hvem skal døbes?" og henvender sig direkte til den lille menighed i København og andre vakte, som Købner har talt med under sin første rejse til fædrelandet. Julius lader skriftet litografere og sende til Danmark. Det lille skrift læses flittigt og er formentlig med til at sammentømre menigheden i København og give dem en fælles forståelse for deres tro. Og i en tid uden fjernsyn, internet og mobiltelefoner har Julius' skrevne ord en stærk effekt på sine modtagelige læsere.
En taknemmelig læser af Julius' skrift og medlem af menigheden i København, kattuntrykker Peter Emil Ryding, skriver til ham og fortæller, at han, da han fik dette skrift i hænde, gik ud på kirkegården og satte sig under et træ for at læse skriftet. Under læsningen af teksten brast han i gråd og lagde de enkelte tekstsider udbredt på jorden "til skue for Herrens ansigt og bad om vejledning." Købners ord havde magt.
Baptismen slår rod i Danmark
Litografiet eller stentrykket, som det også kaldes, blev opfundet i 1798 af tyskeren Alois Senefelder.
Motivet tegnes eller males direkte på en sandsten eller zinplader med fedtholdigt kridt eller tusch.
Den fugtede overflade overvalses med fedtholdig farve, som kun binder på de bearbejdede partier.
Der trykkes på tørt eller fugtet papir i en speciel litografisk presse.
Kilde: KunstOnline.dk
I oktober 1839 vender Julius tilbage til Danmark i selskab med Oncken. Den 27. oktober døber Oncken 8 personer fra Mønsters lille flok i Lersøen, en nu udtørret sø i Lersøparken på Østerbro i København. En mindesten markerer i dag, at det var her, de første danske baptister blev døbt.
Om denne skelsættende begivenhed fortæller Søren Hansen og Peter Olsens i "De danske baptisters historie": "Søndagen den 27. oktober aarle i Morgenstunden brød vores lille Kreds op og begav sig på Vej til Daabsstedet, dog, som det hedder i Beretningen, ikke samlede, med saaledes, at de traf sammen på det aftalte Sted. Oncken udførte daaben. Oncken forrettede Daaben på den Maade, at han først gik ud i Vandet, tog den, der skulde Døbes, og lagde denne ned i Vandet, således at hele Legemet kom under Vandet, idet han brugte Daabsordene: Jeg døber dig i Navnet Faderens og Sønnens og den hellige Aands, hvorefter han rejste den døbte op. De var alle iførte den saakaldte Daabsskjorte, som består af en temmelig vid skjorte af linned, der er bundet tæt om Halsen og går lige ned til Fødderne, hvilket de havde iført sig inden de gik hjemmefra, og havde saaledes hver sin Skjorte, som de var iførte under deres sædvanlige Klæder. Daabshandlingen var forbi omtrent kl. 7½."
Det må have været en kold og barsk oplevelse for den lille flok, der oven i købet vidste, at de med denne handling brød loven. Meteorologisk Institut oplyser i sine optegnelser for den 27. oktober 1839, at "der blæste en stærk Vind fra Øst-Nord-Øst, tyk luft, mod Aften blandet; den stærke Blæst var følelig kold; Temperatur mellem 2 og 5 Grader."
Den 30. oktober samler Oncken, Julius og resten af menigheden sig hjemme hos Mønster i København. Her stiftes den første baptistmenighed i Danmark. Den lille menighed antager navnet "Daabsmenigheden I Kjøbenhavn". Samme dag bliver Mønster på sin 42 års fødselsdag indsat som forstander for menigheden med ret til at prædike og forrette nadver.
På flugt fra politiet
Mønsters lille kreds mødte hinanden i 1830'erne ved Grundtvigs aftensangsgudstjenester i Frederiks Kirke (nu Christians Kirke) på Christianshavn.
Den lille flok nåede ved selvstudier af bibelen frem til, at barnedåben "var en vildfarende handlemåde" uden grundlag i Bibelen.
Det var denne kreds, der virkeliggjorde idealet om en fri, uafhængig menighed skabt efter den første kristne menigheds forbillede.
Julius rejser i perioden fra 1839 til 1852 hyppigt fra sin bopæl i Hamburg til Danmark for dér at udbrede den baptistiske lære og grundlægge nye menigheder. Hans rejser er især i begyndelsen af denne periode præget af myndighedernes forfølgelser af baptisterne. Mange danske baptister forfølges og sidder i fængsel for deres tro i denne tid, og Købner er ingen undtagelse.
Forfølgelserne antager til tider dramatisk karakter. Den 11. september 1840 er Købner og Oncken på Langeland for at stifte den anden baptistiske menighed i Danmark. Da det kommer birkedommeren for øre, at de er på vej, sender han bud til beboerne ved kysten om at pågribe de to "Gendøberpræster". Dampskibet med de to frygtede mænd ankommer til Taars på Lolland og når derfra i god behold til Spodsbjerg. Efter at have døbt 8 personer og stiftet menigheden på Langeland samme aften gælder det om at komme af sted igen uden at blive pågrebet af myndighederne. De begiver sig derfor straks til Spodsbjerg, hvorfra færgen sejler til Taars. Det lykkedes dem at forlade havnen i Taars, blot en halv time før politiet kommer for at anholde dem. Færgefolkene kommer angiveligt i forhør hos politiet, fordi "deres Øjne havde været slagne med Blindhed."
Her slutter vores fortælling om Julius for denne gang. Læs mere i næste afsnit af "Historien om Julius Købner", hvor han får nye opgaver og oplever et smerteligt tab. Følg med – her på koebnerkirken.dk.