Menu

Historien om Julius Købners - Mit levnedsforløb

Julius Købners levnedsforløb

Julius Købners egen beskrivelse af sit liv findes som håndskreven kladde i Baptistkirkens arkiv i Tølløse.

Levnedsbeskrivelsen er tilsyneladende - på forespørgsel - stilet til et ministerium.

Kladden er udateret, men den er tydeligvis skrevet under Købners ophold i København i perioden 1865 - 1879.

Det har været vanskeligt at tyde en del ord i dokumentet. Julius Købner havde en smuk og sirlig håndskrift. Skriften kaldes fraktur (gotisk håndskrift). Fraktur ligner moderne skråskrift, men en del bogstaver ser meget anderledes ud, end vi er vant til i dag.

Anmodet om at meddele mit Levnedsforløb efterkommer jeg herved det høie Ministerium.

Jeg blev født den 11. juni 1806 i Odense. Mine forældre, handelsmand Isak Aron Købner og Hanna Købner, f. Mathiesen, var begge [jøder]. I min Fødeby, Odense, besøgte jeg en meget god privat Skole kaldet Forberedelses-Skolen dengang under Bestyrelse af Adjunct Brohm. Allerede i mine Drengeaar besad jeg en umaadelig Læselyst, fandt derimod ringe eller egentlig ingen Smag for de sædvanlige Lege og Ungdomsforlystelser. Endnu meget ung stod jeg op Kl. 3 om Morgenen i Sommerens Tid for at tilfredsstille min Hunger efter Kundskaber, og saaledes skete det, at jeg efterhaanden arbeidede mig frem uden Hjælp eller veiledning af andre. At gaa ind paa et egentligt Studium tillod mine Forældres Kaar ikke. For at kunne ernære mig fandt jeg en [beskæftigelse], men bøgerne var den Verden, i hvilken jeg egentlig levede. Med stor Flid bragte jeg det saavidt, at de tyske, engelske og franske Litteraturskatte stod til min Raadighed. Senere bragte jeg det saavidt i græsk og hebraisk, at jeg ved siden af de forskellige Bibeloversættelser ogsaa kunne bruge Grundteksten. Dette førte mig i Forbindelse med en Retning, som [...] i mit tyvende. Aar, og som gjorde [...].

Mine Forældres Navne vil ellers [antyde], at de tilhørte det Mosaiske Trossamfund. Efter dets Lærdomme og til streng Iagttagelse af dets Skikke blev jeg opdraget, men meget tidligt følte jeg det aandsforlorent i tomme, døde Religions Former. Trang til virkelig at kjende og at se Gud opstod allerede i Drengens Hjerte uden at [have] Muligheden i at faa den tilfredsstillet, indtil en tanke foran alle andre vandt i mig, den nemlig, at naar [...] om Gud aabenbaret i Kjød, var sand [...]

I Aaret 1926 kom jeg til Tyskland og fandt dengang i en ægte og af Guds [...] den afdøde Reformand i Lübeck, Dr. [Geibel]. Fra den tid [...].

Dog indtraadte [...] gunstige Tider og Omstændigheder for mit Arbeide i Tyskland [...]. Dette [...] med J. G. Oncken, Pastor ved Baptistmenigheden i Hamburg. Endnu i det nævnte Aar blev jeg døbt og begyndte snart at vidne for Kristi Sag. Endnu i det nævnte Aar blev jeg Copastor ved samme Menighed. Ordinationen modtog jeg af Oncken. Embedet bestred jeg indtil [...] 1852, da jeg blev præst ved Baptistmenigheden i Elberfeld og Barmen. Indtil Aaret 1865 dvælede jeg der, men fandt i den Tid af og til Leilighed til at forkynde Guds Ord ikke blot mange af Tysklands fornemste Steder, men ogsaa paa Prædikestole i England. I [1865] blev jeg valgt til Præst for Baptistmenigheden i København.

Jeg antager, at det givne omtrent vil være hvad der ønskes. Gjerne skal jeg imidlertid give yderligere Oplysninger i hvilken som helst Retning, dette maatte kræves.

J. Købner