Menu

SOS: Spørgsmål og svar om Købnerkirken og baptister

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får stillet af mennesker, der ikke kender Købnerkirken.

Har du et spørgsmål om Købnerkirken, som du savner svar på, så skriv til redaktøren.

Hvad er Købnerkirken?

Købnerkirkens Baptistmenighed er en kristen menighed under Baptistkirken i Danmark.

Købnerkirken har haft hjemme i Sundbyvester i kvarteret omkring Skotlands Plads på Amager siden 1891.

Købnerkirken er, ligesom enhver anden baptistmenighed, demokratisk ledet. Menighedens øverste myndighed er forhandlingsmødet, hvor alle medlemmer har stemmeret. Det daglige arbejde ledes og udføres af menighedsrådet og et antal udvalg.

Læs vedtægter for Købnerkirkens baptistmenighed.

Enhver, der tror på Jesus og lader sig døbe, kan blive medlem af Købnerkirken. Som alle baptistmenigheder verden over praktiserer Købnerkirken alene bekendelsesdåb. Det vil sige, at man for at blive døbt skal bekende sin tro på Jesus. Derfor døber vi ikke små børn.

Købnerkirken anerkender overført medlemskab. Det vil sige, at hvis man tror på Jesus og allerede er døbt i en anden kirke, kan man søge om optagelse uden, at skulle lade sig døbe en gang til. Det gælder også, selv om man er døbt som barn i f.eks. folkekirken.

I dag har Købnerkirken ca. 100 medlemmer, der i fællesskab afholder menighedens udgifter til aflønning af præst, husleje og varme, vedligehold, kontor osv.

Hvordan foregår en gudstjeneste i Købnerkirken?

En gudstjeneste i Købnerkirken er på samme tid højtidelig og uformel. Det er altid højtideligt, når mennesker mødes for at tale om Gud og bede til ham. Men har man aldrig været i en frikirke før, vil formen nok virke mere uformel, end man er vant til.

Som i mange andre kirker indledes og afsluttes gudstjenesten med et stykke musik. Det bliver som regel spillet på vores fantastiske orgel. Men indimellem bruger vi også andre slags musik til indledning og afslutning. I løbet af en gudstjeneste synger vi både gamle salmer og nye sange; og ofte er der nogen, der optræder med sang og musik.

Prædikenen er naturligvis et fast indslag i alle gudstjenester. Den tager altid sit udgangspunkt i en tekst fra bibelen, som præsten eller, hvem der nu prædiker, taler over.

En gang om måneden er der nadver. Nadveren foregår ikke ved altergang, som i mange andre kirker, men ved at to eller fire menighedsmedlemmer deler brød og druesaft ud til de andre, der bliver siddende på deres pladser. Af hensyn til mennesker, der ikke kan tåle alkohol, bruger vi i Købnerkirken ugæret druesaft til nadvervin.

Når nogen ønsker at blive døbt, sker det også ved en gudstjeneste. Dåb sker ved at præsten og den, der skal døbes, går op i dåbsbassinet. Vandet i bassinet når cirka til livet, og man bliver døbt ved at man lader sig falde bagover, mens præsten støtter og nærmest løfter en helt ned under vandet og op igen.

Gudstjenesten varer normalt én til halvanden time, og bagefter er der kaffe i vores fælleslokaler.

Skal man være medlem for at komme i Købnerkirken?

Købnerkirken er et åbent fællesskab, hvor alle er velkomne. Du kan bare møde op, som du er, til de arrangementer, du har lyst til at deltage i. Kig i kalenderen for at, om der er noget for dig. Du er også velkommen til at deltage i Købnerkirkens forskellige arbejdsgrene. Hvis du vil vide mere, så kontakt præsten, menighedsrådet eller formanden for det udvalg, du er interesseret i.

Hvad er baptister?

Der findes omkring 5200 baptister i Danmark. Men gennem børn, ægtefæller og aktiviteter er Baptistkirken i kontakt med mange flere.

Baptistkirken i Danmark blev stiftet i 1839 som den første frikirke i landet. Den opstod samtidig med men uafhængigt af andre europæiske baptistkirker. Det hele begyndte, da bibelen efter reformationen blev oversat fra latin til folks egne sprog. I København og mange andre steder begyndte nogle kristne at undre sig over, at man i folkekirken døbte spædbørn, når man i bibelen kun læser om voksne mennesker, der blev døbt, efter de begyndte at tro på Jesus.

Udover en bibelsk dåbspraksis, ønskede de første baptister at skabe en kirke, der lignede de første kristnes kirke så meget som muligt. Det betød bl.a. at baptistmenighederne blev små selvstyrende enheder uden anden øvre myndighed end bibelen. Baptisterne fandt således ikke behov for hverken biskopper eller ministre til at fortælle, hvad folk skulle tro på, eller hvordan man skulle indrette sin kirke. Det var også på denne baggrund, at baptistmenighederne indførte demokrati og lige ret for alle medlemmer uanset køn og alder. Dette skete i Danmark 20 år før grundloven og 76 år før kvinderne fik valgret til folketinget.

I de første år inden religionsfriheden blev indført med grundloven i 1859 blev baptisternes dåbshandlinger dømt ulovlige. Lederne blev sat på gaden eller fængslet, og de små børn blev tvangsdøbt. Mange protesterede dog - bl.a. Grundtvig - og efterhånden blev baptisterne en accepteret del af det danske kirkeliv.

Baptister regner ikke sig selv for mere kristne eller mere "rigtige" end andre kristne. Derfor samarbejder baptister med andre kristne kirker i fælleskirkeligt, såkaldt økumenisk, arbejde.

I Danmark er baptister en minoritet. På verdensplan er Baptistkirken den største protestantiske kirke. Baptistkirker fra hele verden mødes i Baptisternes Verdensalliance, Baptist World Alliance, der omfatter mere end 37 millioner døbte baptister og over 100 millioner aktive i baptistkirkerne.

Baptisternes Verdensalliance har som nogle af sine erklærede mål at udbrede det kristne budskab, at kæmpe for menneskerettigheder og at hjælpe mennesker i nød.

Hvad tror baptister på?

Baptisterne har ingen officiel trosbekendelse. For baptister er Bibelen den vigtigste rettesnor for troen. Men det er op til den enkelte gennem bibellæsning, bøn og samtale med andre kristne at afgøre, hvad Bibelens ord betyder for ham eller hende.

Baptister praktiserer alene bekendelsesdåb. Det vil sige, at man for at blive døbt, skal bekende sin tro på Jesus. Denne praksis udelukker derfor dåb af små børn. Men mange baptistmenigheder, heriblandt Købnerkirken, anerkender overført medlemskab, der betyder, at personer, der allerede er døbt et andet sted, kan søge om optagelse - også selvom de blev døbt som små.

Du kan læse mere om, hvad baptister tror på Baptistkirkens hjemmeside.